Trucks

Sidst af alt er det tid til at vælge hjulophæng, dvs. trucks. Trucksene kaldes sommetider for skateboardets sjæl, da det er trucksene, der afgør følelsen i den mest grundlæggende af alle skateboardmanøvrer: svinget.

Hvert truckmærke har sin egen unikke svingradius, der afhænger af dets geometriske struktur. Nogle svinger brat og er flagrende, nogle svinger ikke lige så hurtigt, men er mere stabile og så videre i endeløse variationer.

Trucksene er den eneste komponent på dit skateboard, som du har mulighed for at justere efter dine personlige behov. Ved at skrue på kingpinmøtrikken ændrer du trucksenes ""hårdhed"". Skru opad, og trucksene bliver ""løsere"" og lettere at dreje, men også mere ustabile. Hvis du strammer møtrikken, bliver trucksene mere stabile, men du mister drejeevnen og bliver nødt til at ""vrikke"" for at vælge retningen. Hvilke trucks, man foretrækker, er måske det mest personlige i forhold til skateboardudstyr, og der findes desværre ingen andre måder at finde sit favoritmærke på end at prøve sig frem. Det er en god idé at afprøve dine kammeraters trucks, for så slipper du for at bruge mange penge på trucks, som du ikke synes om.

Når du har fundet ud af, hvilke trucks du synes drejer godt, er der dog ganske klare regler for, hvordan du kommer videre. At trucksene matcher dit bræts bredde er det vigtigste. Alle trucks er fremstillet i forskellige bredder, og hos Junkyard har vi for hvert mærke specificeret, hvilken truckbredde der passer til hvilken brætbredde.

Trucks fås sommetider som ""low"" eller ""high"", hvor ""low"" oftest er et supplement til ""high"", som er standardtypen. Lave trucks har ganske enkelt en ""fladere"" geometri og giver brættet et lavere tyngdepunkt. Men da hjulene kommer tættere på brættet med ""low"" trucks, kræves det, at man har ganske små hjul for ikke at blive ramt af wheelbites, helst ikke større end 53 millimeter, hvis trucksene ikke skal strammes for hårdt. ""Low"" trucks er ofte populære hos skatere, der gør ekstra meget i tekniske tricks som flips og shove-its.

Se alle skateboardtrucks