Boots og støvler, som holder dig varm, tør og urban

I streetwear er boots og støvler et must-have, og ethvert brand med respekt for sig selv, har sine egne modeller og designs. Det skyldes, at streetwear ikke kun handler om trends, men om komfort. Dine sneaks er ikke lavet til byens saltede snepløre, da de ikke kun vil give dig dig våde fødder og en forkølelse, men også gå i stykker i limningerne. Boots og støvler til mænd findes både i tidløse klassikere og iøjnefaldende statements og understreger din personlige stil i de mørkeste måneder. I Junkyards sortiment finder du et stort udvalg af kendte klassikere samt det nyeste sko fra dine yndlingsbrands.

Classy og casual boots og støvler til mænd

Boots og støvler til mænd kan ændre udtrykket i dit outfit fuldstændigt. Fordi kraftige støvler fylder mere i udtrykket end et par sko, kan det godt betale sig at investere i mindst ét par klassiske og stilrene støvler, som du kan bruge til alle lejligheder. Til de dage, hvor du vil give dit outfit lidt mere kant, så prøv eventuelt med et par hvide boots, eller gå efter støvler med farverige og rå detaljer.

Du bliver eksempelvis aldrig træt af et par sorte Dr. Martens med den ikoniske, gule syning i sålen - de findes i både lav Chelsea-model og den originale, høje model med snører.

Komfort gør din stil fuldendt

Du skal føle dig lige så godt tilpas i dine boots og støvler, som du gør i dine og sneakers. Essensen af streetwear er, at tøjet ikke skal begrænse din bevægelsesfrihed, og komfortabelt tøj som t-shirts, hoodies og jeans er grundelementer i stilen. Skal du have ultimativ komfort i dine støvler, så skal de passe til din fod. De skal være store nok, så foden har plads, men ikke så store at de føles tunge.

Vælg dine boots og støvler ud fra hvilke materialer, du bedst kan lide at have på. Husk at overveje både beklædning af støvlens inderside og det ydre materiale. Hvis du godt kan lide at bevæge dig ude i vintermånederne, skal du være opmærksom på, om støvlen har en grov og solid sål, så du kan stå fast i al slags vejr.

Forskellige typer boots og støvler til mænd

Du kan med fordel købe dine vinterstøvler i forskellige modeller, så du altid har mulighed for at variere dit look. Støvler med snøre finder du i modeller som grove work boots a la Timberlands, brogue boots i mørkt læder med hullede mønstre, desert boots i ruskind eller de militærinspirerede combat boots. For et enkelt look findes de ankellange chelsea boots med elastik i siderne, "classic boots" uden elastik eller jodhpur/chukka boots med rem foroven. Mulighederne er utallige.

Når man først har investeret i de perfekte boots og støvler af god kvalitet, vil man nødigt slippe dem igen, og det behøver man heller ikke. Hvis du plejer dine støvler regelmæssigt i de hårde vintermåneder, bliver de modstandsdygtige overfor vind og vejr, og du vil få glæde af dem i årevis.

Hold dit fodtøj i topform

Boots og støvler har hårde vilkår i festivalsmudder og sjap-sne, men med lidt jævnlig pleje, vil dine støvler fremstå nye og holde sig brugbare år efter år. Det første, du skal gøre, inden du tager dine nye støvler på (uanset materiale), er at imprægnere dem mod snavs og vand. Imprægnering kan fåes som spray, eller du kan bruge læderfedt. Rengør dine støvler med en fugtig klud hver gang, de har været udsat for mudder eller (især) vejsalt.

Imprægner, rengør og smør dine boots og sko ind jævnligt for at forlænge deres levetid. Hvis dit fodtøj er blevet meget våde, så er det et godt tip at fylde dem med avispapir og lade dem tørre ved stuetemperatur, da skindet let kan sprække ved høj varme. Dine støvler er din bedste vinterven, og de fortjener den bedste behandling.