Last Resort clothing og sneakers

Last Resort er et skatewear-mærke, der udelukkende er udtænkt og drevet af professionelle skatere. Folkene bag mærket er skatere med et stærkt link til gadelivet, hvor de i årevis har følt sig hjemme ved at øve tricks og udtrykke sig kreativt. Deres hoodies, t-shirts og sko har opnået anerkendelse og popularitet blandt skateverdens piger og drenge ved både at være behagelige, slidstærke og stilfulde. Deres kollektioner er enkle og gennemtænkt med sans for detaljer og godt håndværk. Brandet formår at skabe tøj, som er både klassisk og nyt samt både enkelt og bemærkelsesværdigt.

Last Resort sneakers

Last Resort rider på en bølge af succes og udgiver nye kollektioner mange gange årligt. Særlig ikonisk for brandet er dog deres sneakers. De sætter en stor en ære i at lave sko med skateboarding specifikt i tankerne og ligesom alt andet i deres kollektioner, er skoene lavet af skateboardere til skateboardere. Skoenes design blander de klassiske tennissko og hi-top-looks med dæmpede farver hvilket skaber noget moderne og unikt. Resultatet er en stilbevidst sko, som både er godkendt på rampen og til kaffe hos mormor.

Last Resort clothing og sneaks er lavet med komfort for skateboardere 100% i fokus. Skoene fås både i læder og ruskind til de kølige måneder og i kanvas til sommerferien. Bevar skoens unikke farve og stilfulde udtryk ved at pleje dem med imprægneringsspray til ruskind og læderfedt til læder.

100% veganske sko

Som et moderne mærke, der udmærker sig ved at løsrive sig fra fra den dominerende, kommercielle tøjindustri, må Last Resort clothing og sko selvfølgelig have et miljøbevidst udvalg af deres sko. Brandets veganske sko er lavet af kanvas med gummisål. Skoene er upolstret, og designet med en elastisk kanvasoverdel, med bæredygtige gummikanter og et skrå sålmønster, der ikke samler grus. Skoene er designet med tanke på din absolut bedste performance og gode samvittighed over for Moder Jord.

Gør brandets statement tydeligt med en af deres hættetrøjer i 100% bomuld, cuffed ærmer, elastisk kant og farvematchede snørelukning gennem den bløde hætte. Mange af deres hoodies har en praktisk kænguru-lomme på forsiden, brandets lille logo på brystet og en større grafik på bagsiden.

Last Resort - Stick it to the man!

Last Resort eller Last Resort AB, som brandet også kalder sig, er en relativt ny spiller på skatescenen, men har ikke desto mindre allerede etableret et formidabelt ry. Brandet er bl.a. grundlagt af svenske Pontus Alv, som i slutningen af ​​90'ernes var pro skater og brød igennem på skatescenen i USA. Sidenhen har Avl produceret flere film om kreativiteten skatekulturen og lanceret sit eget skateboardmærke. Hans seneste initiativ er Last Resort clothing, som han lancerede i 2020, med en vision om at være helt uafhængig af investorer og industriens doktriner.

Mantraet bag Last Resort clothing er "Intention to detail", hvilket lidt løst oversat til dansk vil sige, at der er taget hånd om hver detalje i brandets tøj, sko og kasket, og intet er overladt til tilfældighederne.

Stil, der virker over hele verden

Skaberen Avl bor selv i Portugal og driver virksomheden sammen med sin makker Sami. Makkerparret lader sig inspirere af og trækker på designere fra hele verden. Brandet taget afsæt i hele verden, og dette afspejles i deres simple logo, hvor netop globussen er i fokus. Derfor kan du bære din Last Resort kasket og føle dig forbundet med et verdensomspændende skate-fællesskab. Du kan følge brandets opdateringer via sociale medier.

I vores sortiment hos Junkyard finder du altid et udvalg af behageligt tøj og tilbehør fra Last Resort. Så kan du nemt skabe et personligt og behageligt skate-look til lange dage på rampen.